Fra Indkøbsdirektør til Indkøbsassistent – ISG Denmark rekrutterer og headhunter de stærke profiler

Rekruttering af ledere og specialister til Procurement jobs er et af vores specialer i Danmark, og med vores Internationale forbindelser til søsterselskaber, der går på tværs af 36 lande og alle ca. 60 ISG-kontorer over hele verden, er vi i stand til at tilbyde rekruttering og headhunting af Indkøbs profiler på alle niveauer – fra CPO til indkøbsmedarbejdere. Og processen tilbydes både lokalt i Danmark og crossborder til – eller fra – udlandet.

 Vi finder således CPO’s, Indkøbsdirektører, Procurement Managers, Senior Procurement Managers, Contract Managers, Senior Contract Managers og andre indkøbsmedarbejdere.

Flere af vores danske ISG-partnere har erfaring med ansvaret for Indkøbsfunktionen fra større virksomheder, og forstår derfor både virksomhedernes behov og kandidaternes kvalifikationer og deres ønsker til jobindhold. Vi har således både den nødvendige viden og det rette netværk til at sikre, at vi kan identificere og tiltrække de rette profiler til den ansættende virksomhed.

Et godt netværk til relevante kandidater blandt vores partnere samt vores store tværgående kandidatdatabase på ca. 650.000 kandidater, kombineret med vores erfarne researchere, gør at vi er i stand til at nå ud til de ikke-aktivt jobsøgende personer og dermed sikre, at virksomheden får et hold af stærke kandidater at vælge imellem – uanset om der har været relevante ansøgere på en jobannonce eller ej.

 Desuden giver vores store erfaring med rekruttering vores kunder en sikkerhed for, at vi kan rådgive om annoncering, jobbeskrivelser, lønniveauer osv.

 I forbindelse med vores rekruttering af Indkøb/Procurement jobs tilbyder vi brug af en række personanalyser og tests, som afdækker profilernes evner og personlige præferencer. Desuden anbefaler vi brug af cases i den afsluttende del af rekrutteringsprocessen, da dette er med til at sikre, at virksomheden får bedst muligt indtryk af kandidatens måde at gribe en specifik opgave an på.

 En rekruttering med ISG Denmark kan selvfølgelig tilpasses virksomhedens interne processer og ønsker, og vi tilbyder altid gratis sparring omkring processen.